Koncert

En koncert med TangoCatz! er en medrivende rejse gennem universelle og almenmenneskelige følelser, stemninger og tilstande. I tangomusikkens fascinerende univers beskrives tristhed, sorg, nostalgi, håb, og glæde, og man suges ind i en stærk strøm af lidenskab, melankoli og vildskab. Ensemblet har en spændende instrument- sammensætning og et vidtfavnende repertoire. TangoCatz! spiller koncerter i kirker, i koncertsale, på spillesteder, til private fester; kort sagt til enhver given lejlighed og ofte i samarbejde med sangere og dansere i Danmark og på den internationale scene.

  Milonga

tango-dansTango er en måde at leve på; at udtrykke følelser og derved at forstå vores passioner, også i forhold til den verden vi lever i. Tangoen kan udtrykkes i alle kunstarter, og forener de involverede i en fælles æstetik. Når musikere spiller op til dans, opstår der en helt speciel energi og koncentration, hvor de dansende og de musicerende i fællesskab fortæller en historie.

TangoCatz! Spiller op til milonga.

  Børnekoncert

Et tango-eventyr,
– en spændende fortælling i ord og toner om de to små tangokatte Milonga og Carlos.

Med udgangspunkt i den farverige og fascinerende argentinske tangomusik kan børnene glæde sig til fortællingen om de to små frække og nysgerrige kattekillinger, som helt alene drager ud på vilde eventyr. Hør hvordan de havner om bord på et stort fremmed skib, hvor der bliver spillet den dejligste musik, og find ud af om de nogensinde kommer hjem igen, for hvad gør man, når skibet pludselig sætter sig i bevægelse og er på vej langt væk helt over på den anden side af jordkloden til tangoens land Argentina. Oplev alt det og meget mere i selskab med TangoCatz!

  Musik og foredrag

img01Arne Haugen Sørensen er meget optaget af det andalusiske begreb “El Duende”. El duende kan beskrives som en kraftfuld og mørk, nærmest dæmonisk inspiration som bemægtiger sig kunstneren. Et voldsomt kunstnerisk udtryk opstår, rodfæstet i fortiden, de døde kommer til orde, og taler gennem kunstneren.

Tangoens univers og udtryk bevæger sig i det samme spændingsfelt.  Tango er en måde at leve på; at udtrykke følelser, og derved mærke og forstå vores passioner, de universelle følelser og stemninger.

img2Foredragsholder er teolog Anders Carlsson.