TangoCatz QuartetTangoCatz! Blev etableret i september 2009, da længselen efter at spille tango brød ud i lys lue hos de fire musikere. Kort tid efter, vandt ensemblet, i konkurrence med andre professionelle ensembler, den hædersfulde titel ”Svendborg Stadsensemble”. Det gav kvartetten mulighed for at i en treårig periode, spille en lang række koncerter for et bredt publikum i mange forskellige sammenhænge. TangoCatz! repertoire spænder vidt, og består bl.a. af dansevenlig traditionel tango fra 30’ernes og 40’ernes Buenos Aires og værker af den ny tangos mester, Astor Piazzolla. Derudover samarbejder gruppen med komponister i ind – og udland.

Alle musikere er dybt fascinerede af tangomusikken og netop drømmen om at bevæge sig i et musikalsk ”cross -over” af genrer, har fået de fire erfarne klassisk uddannede musikere til at forene sig i ensemblet TangoCatz!.


 

Se hele vores koncert program her 

 


    Anna Klett

    Klarinet

    Færøsk klarinettist. Klett er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København hos Jørgen Misser og Bent Neuchs med debut i 1994 og samme år Premier Prix fra Conservatoire de Musique de Genève hos Thomas Friedli. Klett har arbejdet med de fleste orkestre og ensembler i landet, men har med stor kærlighed helliget det meste af sin tid til den ny musik.

    Læs mere her 

      Anne Vilain

      Cello

      Anne Vilain er født i 1963 i Odense. Efter gymnasium, studier på Det Fynske Musikkonservatorium fra 1984-1991. Uddannet hos Morten Zeuthen og Niels Ullner. Diplom eksamen 1991 og pædagogisk eksamen 1995.

      Læs mere her 

        Selma Hande Alten Gade

        Piano

        Jeg er født i Istanbul i Tyrkiet i 1973 og boede der indtil 1999, hvor jeg giftede mig med min danske mand og flyttede til Danmark. Fra 1999 til 2005 boede, arbejdede og studerede jeg i København. I 2005 flyttede jeg til Odense og begyndte at arbejde på Svendborg Musikskole. Jeg boede og arbejdede herefter på Fyn fra 2005 til 2012. I 2012 returnerede jeg og min familie så til Sjælland og jeg arbejder nu på Gentofte Musikskole.

        Læs mere her 

          Marie Wärme

          Accordeon

          Marie Wärme er født i Stockholm 1957. Begyndte i seks års alderen at spille harmonika hos Walle Söderlund. Overgik siden til accordeon og modtog undervisning hos Erling Grönstedt.

          Læs mere her